Jeg var især i kostumedesign, da det var tydeligt at det var der de var mest pressede. Det var tydeligt at jeg ikke var den mest erfarne med en symaskine, da et par af eleverne allerede havde lært at tråde en overlocker. Derfor blev det hurtigt mit job at holde overblik og hjælpe eleverne med at hjælpe hinanden. Et fælles projekt som en teateruge kan virkelig få nogle til at arbejde hårdt på et fælles produkt. Eleverne havde i starten af ugen lidt svært ved at overskue mængden af arbejde der skulle gennemføres, men hen af ugen kom der gode processer og eleverne tog i højere grad styringen selv for arbejdet. Jeg tror det didaktisk kan være en gevinst at give eleverne fordybelsestid i et produkt eller et forløb hvor de får mulighed for selv at finde deres rolle i forløbet. 

Til teaterstykket skulle alle 100 elever under korsangen Strawberry Fields Forever, have jordbærhuer på. Det projekt blev jeg hurtigt læreren der styrede, da det var meget masseproducering af ringe der skulle syes sammen. For hver hue skulle der klippes 1 rund ring til toppen af huen, og en “donut” til bunden. Disse to skulle syes sammen langs kanten så den lignede en fransk beret. En elev blev sat til at finde ud af hvordan man kunne lave “toppen” af jordbæret med noget grønt fleece, og det blev til en 5 takket stjerne man syede på i midten. Der var et varieret antal elever til arbejdet med huerne undervejs som de var færdige med andre projekter eller blev sat til nye. Derfor var der en konstant instrueren i hvordan man skulle gøre og hvordan det var smart. I så stort omfang som muligt lod jeg eleverne instruere hinanden. De gik for det meste godt, og det var interessant at se hvordan de i de meget åbne rammer, fik gode ideer, og hjalp hinanden med at føre dem ud i livet. Et par gange gik det dog også galt, da den instruerende elev, ikke selv var godt nok inde i processen, og derfor kom til at videregive noget forkert. Her måtte jeg træde ind et par gange for at finde ud af hvor det var gået galt, men flere gange kunne eleverne også selv løse problemerne. 

Til en gengivelse af et Shakespeares Romeo og Julie, skulle vi have et kostume til en “flødefyr”. Flødefyren skulle være af det “finere borgerskab” og han skulle være forelsket i et broccoli af lavere stand. Da det var to fremtrædende roller blev der lagt en del tid i deres kostumer, og jeg stod sammen med en elev for at lave flødefyrskostumet.

Da vi kun havde en uge til at lave alt til teaterstykket, måtte vi flere gange skære genveje i forhold til korrekt syteknik. Til flødefyrskostumet, brugte vi en allerede færdigsyet kortærmet skjorte som model. Vi tegnede skjortens dele over på mønsterpapir og klippede det ud. Vi valgte at gå med et rødt og hvidt ternet mønster til den øverste del af skjorten, og et helt rødt til den nederste del. 

På maven lavede vi et rundt mærkat med teksten “flødefyr" som vi klistrede på. 

Jeg nåede desværre ikke at få et billede af det færdige kostume, men jeg fik et par processbilleder, endda også med “låg-hatten”