Børstenbinding
Børstenbinding er et håndværk typisk udført af blinde. Håndværket kom til Danmark i starten af 1900tallet men allerede i slutningen af 1900tallet var man begyndt at lime børsterne fast mekanisk, i stedet for at binde dem. I dag er der meget få børstenbindere tilbage i Danmark, men man kan stadig finde håndbundne børster i små forretninger rundt omkring i landet.
Materialer:
Hårdt, tørt, træ
Bor i 2 forskellige tykkelser med 2 mm, størrelsesforskel
Hår til børsten, f.eks. hestehår eller gedehår
kobbertråd eller snor
Træet skal være hårdt, fordi man skal bore mange huller i med meget lidt mellemrum. Hvis man binder børster til et stykke birk eller fyr, er der stor risiko for at træet knækker under bindingen, men også under brug af børsten. Man kan mærke på en trækolds om den er hård på tyngden. Jo tungere, jo hårdere.
Hvis træet er vådt, kan det trække sig sammen og slå sig under tørringen. Hvis man har boret huller i en våd klods, kan den meget let revne når den begynder at tørre.
Valget af hår gør også en forskel. Gedehår er blødere end hestehår og gedehår bliver derfor ofte brugt til børster der skal bruges på huden, hvor hestehår kan være til en sko- eller opvaskebørste. Hvis børsten skal bruges i vand, skal man bruge kobbertråd, fordi snor kan mugne ved forlænget brug.
Fremgangsmåde:
1: Find en klods og skær den på båndsaven til den ønskede form. Hvis bindingen skal gæmmes væk, kan du skære klodsen over i 2.
2: Bor 2mm huller hele vejen gennem klodsen, med cirka 6-8mm mellem centrum af hullerne
3: Bor 4mm huller halvvejs gennem klodsen oven i de samme huller. De store huller kommer til at være der hvor børsterne sidder.
4: Før tråd/snor gennem det første hul og dan en løkke ved at føre snoren tilbage gennem samme hul.
5: Tag nogle hår og læg dem ind i løkken.
6: Træk til i tråden/snoren på bagsiden til børsterne sætter sig fast oppe i hullet. Hvis man ikke kan trække dem ind, er der for mange hår, hvis børsterne hopper ud igen, er der for få hår.
Didaktiske overvejelser:
Jeg tror det er fedt at binde børster med nogle på mellemtrinnet. Jeg kan være i tvivl hvilke muligheder for differentiering der er. Selve bindingen af børsterne tager virkelig lang tid, så forestiller mig at det ikke skal være for store produkter nogle elever skal lave, for ikke at gå helt død i processen.
Kløpind med børster
Jeg blev inspireret til at lave en børste hvor bindingen var skjult, fra en prototype der lå i børstenbindingskassen. Børsten havde et rundt hul og var lukket med en dyvel, i stedet for at have en bagside limet på. Vi diskuterede hvordan det var blevet lavet, og jeg prøvede at rekreere børsten. Jeg lavede den med “tænder” på den ene side og børster på den anden, så man kunne klø sig med en typisk kløpind, men også med børster. Det var et sjovt projekt, men børsten er lidt overflødig i en kløpind.




















