Studieprodukt 1, legetøj
Til opstart på forløbet var jeg på Copenhagen Contemporary og så Francis Alÿs værk “Chrildrens games”. Det var enormt spændende at se hvordan børn leger overalt i verden. Lege der er regelbundne og lege der udvikler sig undervejs. Jeg blev især fanget af børnene der legede med crickets hvor de hev en vinge af og kastede dem op i luften hvorefter de prøvede at fange dem igen før de landede. Det tog mig flere gennemseninger før jeg fandt ud af hvad de kastede med, og først blev jeg noget nær forarget, men det ændrede sig da jeg tænkte på crickets i deres kultur, som kan ses på som en landeplage.
Også drenge der sparker en flaske op ad en uendelig bakke var for mig meget interessant, da den illustrerede en næsten meditativ leg, som jeg ofte selv som barn kunne lide at lege.
De lege jeg dog synes var mest interessante at kigge på var dem der bringer børn og barnlige sjæle sammen.
Studieprodukt 1, legetøj, ide
Mit legetøj skal skulle være et der bringer børn og barnlige sjæle sammen. Under idegenereringen var jeg igennem alt fra drager og robotter man kan lege med, til spil af forskellig art, men blev inspireret til en klassisk “vejfest-leg”, nemlig flødebollemaskinen. Jeg husker en vejfest hos mine bedsteforældre hvor de var sat en flødebollemaskine op på vejen. Maskinen var malet som en klovn, og kunne kaste flødeboller op til 6-10 meter. Legen var farlig, sjov for både store og små og bedst af alt, fik man en flødebolle ud af det! Omend måske med lidt jord på hvis man ikke klarede at gribe den!



Studieprodukt 1, legetøj, design
Jeg tog på genbrugspladsen og fandt en gammel bordplade af lamineret krydsfiner. Derefter var det bare en tur i Bauhaus for at finde en regel til konstruktionen. Jeg fandt også kabelbøjler og kroge af forskellig art, til selve skydemekanismen.
Selve maskinen kan inddeles i 3 elementer:
Kassen der udgør “rammen”
Katapultarmen
Udløsermekanismen
Rammen konstruerede jeg ved at tage to plader og dyvle sammen. Jeg understøttede konstruktionen med to trekanter sat i siden af kassen. Alt dette er lavet ud af bordpladen.
Katapultarmen fæstet med en regel på bagsiden af fronten af kassen, og selve armen der svinger sidder fast på denne med et hængsel. I toppen af “fæstningsreglen”, placerer jeg en kabelbøjle til elastikken. På svingarmen sætter jeg en buet krog så den kan lades og aflades med elastikken igen. Bag krogen er der plads til at placere flødebollen.
I fronten af kassen er der lavet et hul hvor der føres en pind igennem. Når man kaster en bold på denne pind, flyver den tilbage og udløser katapulten ved at rykke i en krog der holder katapultarmen fast på undersiden.
Studieprodukt 1, legetøj, konstruktion af maskine
Fotodump at hele konstruktionen. Tryk for at få billedet forstørret
Studieprodukt 1, legetøj, Bold
Til at udløse mekanismen valgte jeg at lave en ærtepose.
Konstruktionen af en firkantet er ikke så forfærdelig kompliceret, så for at udfordre mig selv forsøgte jeg mig også med en rund.
Til den firkantede fandt jeg et stykke brunt stof, syede det sammen i 3 sider, ret mod ret, og efterlod et lille hul. Til sidst vendte jeg den på retten og fyldte den med kikærter (i manglen på bedre) og syede hullet sammen med nål og tråd. Den firkantet ærtepose virker lige som den skal.
Til den runde klippede jeg 6 bikonvekse linser (kyssemundsform) ud. 3 i brun og 3 i hvid med kirsebærtryk. Derfter syede jeg en brun lap og en kirsebærslap sammen ret mod ret, og gentog for de to andre par. Til sidst syede jeg dem sammen og var grundig med at ende syningerne i enderne i det samme punkt så der ikke ville komme et hul i boldens “top” eller “bund”. Da jeg havde fået syet dem sammen hele vejen rundt, med et lille ekstra hul i den ene ende, kunne jeg vende den på retten igen og fylde den med ærter. Jeg havde ikke vurderet hvor stor bolden ville blive, og efter bolden kun var ¼ fyldt efter en hel pose kikærter, gav jeg op at fylde den helt.
Jeg var overrasket over hvor let det var at lave en rund bold, og tror måske det var mere held end forstand at forholdet mellem den brede del af linsen og linsens længde ikke var helt væk og bolden derfor hverken blev trykket eller aflang.
Studieprodukt 1, legetøj, færdigt produkt
Nu mangler der bare en klat maling og en vejfest… og en hulens masse flødeboller!
Studieprodukt 2, FCT produkt
Til vores andet studieprodukt skulle vi alle medbringe en gammel trægenstand. Jeg tog en gammel faxe ølkasse med der alligevel stod tom i kælderen.
Alle de forskellige trægenstanden blev fordelt tilfældigt på grupperne og vi fik min ølkasse, et andet gammelt studieprodukt af en stol og en enkelt bøjle. Vores mål med studieproduktet var at vi skulle designe en ting til et specifikt område i Future Classroom Lab (FCL), som vi også fik tilfældigt fordelt. Vi fik "skramloteket" som er et hjørne fyldt med “skrammel”.
Vi startede med at prøve at sætte vores 3 ting sammen i alle mulige forskellige former, og blev i processen meget inspireret af krogen på bøjlen.
Billeder nedenfor
Studieprodukt 2, begyndende design
I “skramloteket” er alt i gennemsigtige plastikkasser. Det giver god mening, for så kan man såvidt se hvad der findes og det giver en rimelig orden i alt “skramlet”. For os, forsvandt meget guld, dog ned i bunden af kasserne og blev ikke vist frem. Derfor blev vi inspireret til at lave et møbel, der både kunne opbevare skrammel, samtidig med at vise det frem.
Her blev ølkassen og krogen central.
Studieprodukt 2, konstruktion
Vi brugte den gamle stol som materiale til konstruktionen, kassen til “udstillingen” og krogen blev en.. ahem… krog.
Samtidig kom Jennifer med et gammelt puslespil i træ og krogene blev nu meget central. Vi kom på at man kunne bruge skrammel fra skramloteket, som kroge i vores møbel. Det havde den dobbelte funktion af at vi nu både kunne vise “skrammel” fra skramloteket frem, men også kunne vise en måde at bruge skramlet på.
Studieprodukt 2, møblet bliver til
Derefter startede konstruktionen..

















































































